top of page
  • Forfatters billedeHeidi Kvindebjerg

"Træk vejret..."


Jeg husker en let irritationen over Pia Marias ord. Jeg lå der på briksen, og Pia Maria behandlede mig. Med jævne mellemrum gentog hun, at jeg skulle trække vejret. Jeg trak selvfølgelig vejret, ellers var jeg jo ikke i live, tænkte jeg. Lidt provokeret. Og så fokuserede jeg igen på opgaven, for jeg vidste godt, hvad hun mente. Jeg skulle trække luften helt ned i maven. Det føltes anstrengende, utrygt, farligt. Men der var ingen vej udenom..

Og gudskelov for det! Erindringen er flere år gammel. Jeg var top-stresset og fik for første gang Body sds-behandling. Jeg var meget langt fra min krop på det tidspunkt - og meget langt fra mig selv i det hele taget. Det hænger sjovt nok sammen☺️ I dag trækker jeg vejret helt ned, og jeg kender til effekten af den gode vejrtrækning. Vejrtrækningsekspert (ja, det kan man godt være), Lotte Paarups motto lyder; "Træk vejret lidt bedre og få det meget bedre". Tak Lotte, den låner jeg! Det er nemlig sandt. Der er så meget godt at komme efter i en dyb vejrtrækning. Både for den fysiske krops virke og for psyken. Vi mennesker udsættes for et hav af stimuli, indtryk, krav og pres. Når vi føler os pressede, belastes åndedrættet. Det bliver hurtigere og mere overfladisk. Er man presset over længere tid, bliver den overfladiske vejrtrækning permanent. Vi trækker vejret overfladisk for at passe på os selv ved at lukke ned for kroppen. Når det man oplever og føler er svært, lukker vi ned. Det er kroppens egen smarte forsvarsmekanisme. Den er ganske hensigtsmæssig i krisesituationer, men utrolig uhensigtsmæssig på sigt. Med en overfladisk vejrtrækning er forbindelsen mellem hovedet og kroppen svag, forstået på den måde at følingen med sig selv er svag. Det kan betyde, at man har svært ved at mærke sig selv -hvad man har lyst til og brug for. Og svært ved at mærke glæde. Sååe.. Den der vejrtrækning, den er fantastisk! En enkel, gratis og effektiv måde at hjælpe sig selv på. Rigtig god weekend - og rigtig god VEJRTRÆKNING💛💨 Kærlig hilsen Heidi. #GiKroppenEnHånd




bottom of page