Mødet med en skøn klient i dag satte også tanker igang hos mig. For hvornår er vi egentlig gode nok? Hvad skal der til? Er det når du har tabt de fire kilo? Når karakteren ligger i top? Når hjemmet ser perfekt ud? Når din chef endelig anerkender dig?
Hvis vores selvkærlighed afhænger af, at vi præsterer og opnår noget bestemt, så bliver livet en kamp og evig higen. Jeg møder mange, særligt kvinder, der lider under egne hårde domme. Min førnævnte klient er vokset op med forældre, hvis kærlighed hun skulle gøre sig fortjent til. Ved at gøre det rigtige og præstere noget bestemt.
Hun lærte, at hun ikke var god nok som hun var. At det krævede noget bestemt at være det. Den følelse af at skulle være noget bestemt - noget bedre, har lagret sig dybt i hende. Min klient er en stærk voksen kvinde, som udretter nogle virkelig seje ting.
Alligevel dukker den lille usikre pige op fra fortiden i form af en indre stemme med dyb usikkerhed og hårde domme på sig selv. Er hun god nok? Hvad tænker de andre? Er hun overhovedet værd at elske?
Kender du det at have en indre stemme, der altid mistror og kritiserer?
Så tænk engang over, hvor stemmen stammer fra. Hvor følelsen stammer fra? En ting er sikkert, du er ikke født med den. DU ER GOD NOK SOM DU ER💛
