Klippekort
6-TURS KLIPPEKORT
Kr. 3.900,-
(Spar kr. 270,-)
12-TURS KLIPPEKORT
Kr. 7.320,-
(Spar kr. 1.020,-)
Købes ved 1. behandling.
Hvordan har du det?
Har du smerter, der dræner? Døjer du med spændinger, fx i skuldre, nakke og lænd? Mangler du overskud i hverdagen? Har du hovedpine? Føler du dig stresset og udkørt? Savner du kontakt til din krop?
Kære du, som læser med.
Jeg tillader mig at spørge så direkte, fordi det netop er det, kropsterapien handler om. Hvordan du har det, i kroppen og i det hele taget.
Kropsterapi er en helhedsorienteret dybdegående behandling med dig i centrum.
Nogle henvender sig til mig i forbindelse med konkrete fysiske smerter og spændinger, fx i nakke, skuldre og ryg. Andre kommer i forbindelse med de psykiske udfordringer, der fylder hos dem.
Kropsterapi tager altid udgangspunkt i dig som menneske, og uanset om dine udfordringer er af fysisk eller psykisk karakter, giver det rigtig god mening at rette opmærksomheden mod kroppen. Og lytte. Den er nemlig langt klogere og smartere end den har ry for at være.
Som kropsterapeut arbejder jeg ud fra en grundforståelse af, at der er en tæt sammenhæng mellem det mentale - vores tanker, oplevelser og følelser - og vores fysiske krop - vores muskler, led og organer. Det er nemlig sådan det er. Der er direkte forbindelse mellem vores følelser og vores krop.
Vi kender det allesammen fra hverdagens små pip fra kroppen. Kinderne, der rødmer, når man bliver genert. Hjertet, der hamrer afsted i forbindelse med en forskrækkelse og de svedige håndflader under den nervepirrende jobsamtale. Det er kroppens sprog, der sladrer om, hvordan vi har det.
Det der er så unikt ved kropsterapien, er at man ved at afspænde kroppen også kan "afspænde" psyken. Vi bruger med andre ord kroppen som genvej.
Er du nysgerrig og har lyst til at mærke dig selv?
VELKOMMEN TIL <3
Allerkærligst, Heidi
Det siger mine klienter
Smerterne er stort set væk efter få behandlinger
Jeg står ofte mange timer i en stilling, som belaster kroppen, hvilket gav mig smerter i nakke, kæbe og skuldre samt regelmæssig hovedpine. Jeg opsøgte derfor Heidi, og efter nogle få behandlinger hos Heidi har jeg stort set ikke problemer mere.
Jeg har sjældent oplevet en behandler som er så kompetent og samtidig udstråler en utrolig varme og positiv energi.
Jeg kan på det varmeste anbefale Heidi!!
Mads La Cour
Om mig
Mit navn er Heidi. Jeg bor, lever og behandler i dejlige Troense på Tåsinge.
Som kropsterapeut kommer jeg dagligt tæt på mange mennesker. Og jeg er både glad og taknemmelig for den store tillid, jeg oplever, når jeg har klienter på min briks.
I dette afsnit vil jeg til gengæld fortælle lidt om mig. Om hvem jeg er og om min vej tilbage til kroppen.
Lad mig lave to versioner; den ultrakorte og den meget lange.
Kort fortalt er jeg 35 år, lærer og gift med Mads.
Vi har to børn - Aksel på 11 og Marie på 8 år.
Jeg startede på uddannelsen til kropsterapeut i oktober 2016
og blev færdiguddannet november 2018.
Jeg elsker at lave kropsbehandlinger! At hjælpe mennesker af med
spændinger og smerter - både af den fysiske og psykiske slags.
Åbningstider
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
13.00 - 15.15
10.15 - 15.00
09.00 - 16.15
10.15 - 17.30
13.00 - 15.15